📚 UNDERVISNING OG EKSAMEN

“Skolen skal forberede eleverne på livet – ikke undlade at forberede undervisningen.”

Her samles den dokumentation, der belyser kvaliteten af undervisningen og eksamensafholdelsen på Jersie Lilleskole. Materialet omfatter både faglige vurderinger og forældres henvendelser, der peger på alvorlige mangler og bekymringer – herunder skolens håndtering eller mangel på samme.

  • Censorindberetning efter 9. klasses eksamen
  • Mailudvekslinger om manglende faglighed i fysik og øvrige fag
  • Bekymringsmails og svar – eller manglen på samme – fra skolens ledelse

Formålet er at give indsigt i, hvordan undervisningen har været organiseret – og hvordan skolen har (undladt at) reagere på kritik, bekymringer og formelle indberetninger. Dokumenterne kan læses og downloades herunder.

“Skolen skal forberede eleverne på livet – ikke undlade at forberede undervisningen.”

Download dokumenter

Censorindberetning – juni 2024

Dokument: Åbn dokumentet

Denne indberetning er udfærdiget af en ekstern censor i forbindelse med afgangsprøven i juni 2024. Den giver indblik i det faglige niveau, eksamensforløbet og eventuelle udfordringer, som censor har observeret.

22. juni 2024 – Forældres skriftlige klage over eksamen og undervisning

Dokument: Åbn dokumentet

Dette dokument er den første skriftlige klage sendt direkte til skolelederen med fokus på 9. klasses oplevelse af eksamensforløbet – både op til og under selve eksamen. Klagen beskriver, hvordan eleverne følte sig utilstrækkeligt forberedt og efterladt i utryghed og usikkerhed omkring prøvernes afvikling. Allerede i slutningen af 8. og begyndelsen af 9. klasse blev der klaget over undervisningen – og eksamen endte desværre præcis, som forældrene havde frygtet. Dokumentet indeholder konkrete eksempler og burde have udløst en grundig vurdering og opfølgning fra skolens side. Det viser, at kritikken ikke kom pludseligt, men blev fremsat tidligt, sagligt og i god tid.

Årsplaner for 9. klasse – skoleåret 2023/2024

Dokument: Åbn dokumentet

Dette dokument indeholder de samlede årsplaner for 9. klasse i skoleåret 2023/2024. Det er lagt frem som dokumentation for, hvilke undervisningsplaner der forelå, og hvilken faglig ramme eleverne officielt skulle følge i perioden. Dokumentet indgår som en del af belysningen af undervisningsforløb, planlægning og kommunikation mellem skole og forældre.

Årsplaner for 6. klasse – skoleåret 2023/2024

Dokument: Åbn dokumentet

Dette dokument viser den planlagte undervisning for 6. klasse i samme skoleår. Det kan anvendes som sammenligningsgrundlag for at vurdere struktur, progression og fagligt indhold i undervisningen på mellemtrinnet. Det bemærkes, at den pågældende lærer ikke havde udarbejdet årsplaner for 6. klasse – hvilket vækker spørgsmål om planlægning og ansvar for undervisningens tilrettelæggelse.

Klage og svar vedrørende undervisningen (6. og 9. klasse)

Dokument: Åbn dokumentet

Dette dokument indeholder både en skriftlig klage fra forældre og lærerens efterfølgende svar. Klagen dækker undervisningen i både 6. og 9. klasse og omhandler bekymringer vedrørende faglighed, planlægning og pædagogisk ansvar. Dokumentet er medtaget som dokumentation for forsøgt dialog og forældreinvolvering – samt skolens respons.

Det skal desuden bemærkes, at der allerede den 30. maj 2023 – under et møde med skoleleder Tina Waskiw Rasmussen og klasselæreren for den kommende 9. klasse – blev fremsat konkrete bekymringer over lærerens undervisning fra flere forældre. Mødet er dokumenteret via en lydoptagelse. Den samlede dokumentation viser, at bekymringer blev rejst i god tid og flere gange, uden at det førte til den nødvendige opfølgning.

Skoleleder og lærers svar på klage over undervisningen (8. september 2023)

Dokument: Åbn dokumentet

Dette dokument indeholder svar fra både skolelederen og den pågældende lærer på den tidligere fremsendt klage om undervisning. Svarene blev givet den 8. september 2023 og udgør skolens officielle reaktion på forældrenes bekymringer. Dokumentet er medtaget for at belyse, hvordan kritik blev håndteret, og i hvilket omfang ledelsen vurderede og reagerede på de rejste problematikker.

23. og 24. maj 2023 – Tidligere lærers skriftlige klage over manglende skema og undervisning

Dokument: Åbn dokumentet

Dette dokument er en skriftlig henvendelse fra en tidligere lærer på Jersie Lilleskole. I mailen beskriver læreren alvorlige bekymringer over manglende skemaer, uplanlagt undervisning og uklarhed i forhold til 8. og 9. klassernes undervisning i foråret 2023. Dokumentet viser, at der internt på skolen allerede tidligt blev gjort opmærksom på mangler i undervisningen – længe inden eksamenerne i juni 2024.

📢 DEL DENNE SIDE

Del siden, hvis du også mener, at børn har krav på undervisning der gør dem klar til livet.

Facebook Instagram Email