Forældre uden klagemulighed – sådan ser det ud i praksis

Når noget går galt på en privatskole – fx hvis undervisning udebliver, børn mistrives eller loven overtrædes – har forældrene ingen uafhængig klageinstans. De kan kontakte STUK eller skolens bestyrelse, men der er ingen garanti for, at sagen behandles, eller at der sker noget.

Faktisk klagemulighed i praksis

• 📮 Man kan skrive til STUK – men de har ikke pligt til at træffe en afgørelse.
• 🔁 Klage til bestyrelsen er som at klage til sin modpart – de er ikke uafhængige.
• 🚫 Der findes ingen uafhængig instans, der kan vurdere sagen og sikre børns ret.

Konsekvenser for retssikkerheden

Når ingen har pligt til at behandle en klage, er retssikkerheden kun formel – ikke reel. Forældre risikerer at blive ignoreret, selv når svigt er dokumenteret. Det underminerer tilliden til systemet – og til selve ideen om tilsyn.

I praksis forværres problemet ofte af, at bestyrelsen udgøres af andre forældre med egne børn på skolen. Det skaber interessekonflikter – og gør det svært at håndtere kritik objektivt. Mange forældre fortæller, at kritik bliver mødt med personlig modstand, og at bestyrelsen lukker sig om sig selv frem for at undersøge forholdene.

Sagen fra Jersie Lilleskole viser desuden, at der heller ikke stilles krav til bestyrelsesmedlemmers habilitet, forvaltningsetik eller rolleforståelse. Når en kommunal leder samtidig fungerer som formand i en privat skolebestyrelse, opstår en dobbeltrolle, der svækker både tillid og ansvar.

Behov for ændring

• 📍 En uafhængig klageinstans for forældre og elever.
• 📍 Tidsfrister og sagsgaranti ved henvendelser til STUK.
• 📍 Gennemsigtighed i STUKs sagsbehandling og prioriteringer.