Seneste udmeldinger fra skolelederen
📩 Skolelederen
På denne side samles de seneste mails og udmeldinger fra skolelederen, som har betydning for sagen. Det omfatter skolens håndtering i den afsluttende fase, herunder indkaldelsen til §4a-møde og skolelederens afskedsmail.
Dokumenterne giver indblik i, hvordan ledelsen kommunikerede, da presset voksede, og hvordan forældre modtog svar i en afgørende periode. Udmeldingerne vurderes her i lyset af sagens øvrige forløb.
- Indkaldelse til §4a-møde uden tydelig baggrund
- Ingen erkendelse af den påklagede afgørelse fra anklagemyndigheden
- Afskedsmail uden nævneværdig refleksion over forløbet
Download dokumenter
21. MARTS 2025 – MØDEINDKALDELSE TIL §4A-MØDE
Dokument: Åbn dokumentet
Dokumentet indeholder skolens officielle mødeindkaldelse til et §4a-møde – sendt uden forudgående dialog og på et tidspunkt, hvor skolens ledelse endnu ikke kendte den fulde status i den politimæssige behandling af sagen. Indkaldelsen blev sendt med kort varsel og skabte utryghed hos den involveret familie.
Dokumentet rejser spørgsmål om grundlaget for mødet, skolens vurdering og den manglende rettidige kommunikation. Det viser, hvordan væsentlige skridt blev taget med potentielt store konsekvenser – ikke kun for én, men for flere elever.
Samtidig peger anden dokumentation – blandt andet en beskedudveksling med klasselæreren – på, at der ikke var oplevet konkrete problemer i den pågældende klasse. Det gør det vanskeligt at se, hvad der reelt lå til grund for mødeindkaldelsen.
Indkaldelsen blev sendt en fredag aften – op til en weekend – det giver anledning til undren over skolens valg af tidspunkt og kommunikationsform.
21. MARTS 2025 – FORÆLDREINTRA: BESKED NR. 1 OG SKOLELEDERENS REAKTION
Dokument: Åbn dokumentet
Denne besked blev skrevet og delt af forældrene selv – som reaktion på den pludselige mødeindkaldelse fra skolen. I beskeden gøres det klart, at skolens påstand om manglende betaling ikke stemmer overens med virkeligheden, da der forelå en skriftlig betalingsaftale. Forældrene understreger, at de ikke havde modtaget flere klager end andre, og at kommunikationen fra skolen ikke havde antydet problemer i skole-hjem-samarbejdet.
Beskeden rejser en tydelig bekymring for, at skolens egentlige motivation var at fjerne familiens børn som reaktion på kritik – og ikke på baggrund af saglige, dokumenterede forhold. Forældrene sætter fokus på skolens manglende håndtering af alvorlige problemer, herunder tidligere episoder med en politianmeldt lærer og fejl ved 9. klasses eksamen. Beskeden afsluttes med et klart budskab: At alle forældre bør kende sandheden om skolens prioriteringer og handlinger.
Beskeden blev delt mellem forældre og efterfulgt af en reaktion fra skolelederen, som valgte at betegne opslaget som “grov”. Dokumentet viser både forældrereaktion og skolens respons – og rejser spørgsmålet, om det er “grovhed” at dele bekymringer, der vedrører børns undervisning og tryghed.
21. MARTS 2025 – FORÆLDREINTRA: BESKED NR. 2
Dokument: Åbn dokumentet
Denne besked blev delt af forældrene som opfølgning på skolens mødeindkaldelse. Her udtrykkes tvivl om, hvorvidt §4a-proceduren reelt var begrundet – eller om indkaldelsen dækker over andre motiver. Forældrene beskriver baggrunden og opfordrer til åbenhed, så alle kan forstå, hvad der foregår. Budskabet er tydeligt: Alle forældre bør kende sandheden om skolens prioriteringer og handlinger.
22. OG 23. MARTS 2025 – BEKRÆFTELSE PÅ UDMELDELSE OG TILBUD OM AFSKED
Dokument: Åbn dokumentet
Disse beskeder dokumenterer, hvordan skolelederen håndterede udmeldelsen – ikke med blik for børnenes oplevelse, men med fokus på at afslutte sagen hurtigt og kontrolleret. Der blev ikke udvist varme, omsorg eller interesse for den følelsesmæssige betydning, det havde for børnene at sige farvel til deres klasse. Tværtimod fremstår kommunikationen som en kølig administrativ manøvre, hvor det vigtigste synes at være at holde forældrene på afstand og lukke sagen. Den samme skoleleder, der tidligere talte om børns trivsel, kommunikerede nu i et sprog, der mest af alt lignede en logistisk afvikling. Det står tilbage som et tydeligt billede på, at hensynet til børnene kun gjaldt, så længe det passede ind i skolens fortælling – og ikke, når det virkelig gjaldt.
21. MARTS 2025 – SMS MELLEM ELEV OG KLASSELÆRER OM AFSKED
Dokument: Åbn dokumentet
Denne beskedudveksling mellem en elev og hendes klasselærer viser, hvordan skolens afsked blev formidlet – ikke direkte til barnet, men via en mail, som hun læste sammen med sin forælder.Mailen handlede om hende, men ingen havde talt med hende. Klasselæreren havde haft stor betydning gennem hele skoleforløbet. Hun savnede ikke kontakt – hun savnede, at han var der, da det gjaldt.
Om morgenen havde hun været i skole. Om aftenen gik hun der ikke længere. Da hun spurgte, om hun måtte komme og sige farvel og aflevere sine ting, måtte han først “spørge rundt”.
Det efterlod indtrykket af, at alt det med tillid, tryghed og omsorg kun gjaldt, så længe forældrene kunne samarbejde med ledelsen. For barnet blev det tydeligt, at relationen ikke kunne bære, når det blev svært.
22. marts 2025 – Sidste melding fra skoleleder og bestyrelsesformand
Dokument: Åbn dokumentet
Denne besked blev sendt til alle forældre den 22. marts 2025 – dagen efter, at en familie havde trukket deres børn ud af skolen, og ForældreIntra-adgangen blev lukket. Udmeldingen er underskrevet af både skoleleder Tina Waskiw Rasmussen og bestyrelsesformand Bettina Kirkegaard Sørensen – og står som skolens sidste officielle respons.
I stedet for at anerkende de konkrete bekymringer, fokuserer beskeden på at afvise kritik, advare mod “misinformation” og rette opmærksomheden mod forældrenes retorik. Intet i beskeden signalerer vilje til dialog, refleksion eller ansvarstagen.
Dokumentet står tilbage som et tydeligt billede på den kommunikationskultur, mange forældre har oplevet som lukket, defensiv og konfliktoptrappende.
