“Forandring begynder med indsigt – og med modet til at dele det, man ser.”
Denne side er skabt for at give kommende forældre adgang til reel dokumenteret og konkret information – ikke den polerede version, man møder til åbent hus.
Denne side er oprettet, fordi vores oplevelser og dokumentation viste et billede, som ikke bør kunne eksistere i det danske skolesystem – men som vi og andre familier desværre har oplevet på Jersie Lilleskole.
Rammen om børnenes hverdag.
Skolens bygning – et modulopbygget, midlertidigt miljø, der dannede rammen om undervisningen.
Derfor blev denne side til
Vi er tidligere forældre på skolen. Nogle af vores børn afsluttede 9. klasse og forlod skolen efter eksamen. Andre blev trukket ud midt i skoleåret på grund af bekymrende forhold. Fælles for os er, at vi har oplevet en skole, hvor ledelse og bestyrelse ikke påtog sig ansvar – og hvor systemerne omkring tilsyn og klageadgang ikke fungerede.
Det rejser alvorlige spørgsmål, når elever i Danmark skal gå til eksamen i fag, de ikke reelt har modtaget undervisning i. Allerede i slutningen af 8. klasse fremlagde vi vores bekymringer – længe før eksamensdagen i 9. klasse. Først da en ekstern censor reagerede, blev der lavet en officiel indberetning. Alligevel skete der intet. Ingen handling. Ingen ansvarstagen. Ingen forandring.
Det er tilsvarende bekymrende, når børn får overskredet deres grænser – uden at det tages alvorligt. I stedet for anerkendelse blev vores henvendelser mødt med afvisning og tavshed. I nogle tilfælde blev bekymringerne endda vendt mod de familier, der forsøgte at gøre opmærksom på dem.
Tilsynet med frie og private skoler fremstår i dag så begrænset, at det i praksis er utilstrækkeligt. En tilsynsførende besøger skolen én gang årligt – efter aftale – og vurderer på et øjebliksbillede. Når alvorlige problemer opstår udenfor den aftalte besøgsramme, ser systemet væk.
Bestyrelsen på frie skoler er skolens øverste ansvarlige instans. Alligevel stilles der ingen krav til medlemmernes kompetencer, indsigt i børns trivsel eller habilitet. I vores tilfælde var bestyrelsesformanden samtidig ledende ansat i kommunen – og brugte sin arbejdsmail i sager om skolen. Det rejser alvorlige spørgsmål om rolleforståelse, magt og ansvar.
Ingen instans påtog sig ansvaret – hverken skolen, bestyrelsen eller STUK. Og ingen overordnet myndighed greb ind – selv når dokumentationen forelå.
Vi mener, det er vigtigt at synliggøre en kultur, hvor fejl ofte ikke håndteres åbent, børns signaler ignoreres, og forældre mødes med modstand, når de rejser bekymringer. Det handler ikke om gengældelse, men om indsigt, ansvar og børns rettigheder.
Vi håber også, at siden kan inspirere til politisk handling og bedre regulering. For hvordan kan det være, at:
- der ikke føres kontrol med, om børn undervises af fagligt kompetente lærere?
- ingen griber ind, når en censor indberetter alvorlige forhold?
- en skoleleder kan afvise klager uden dokumentation?
- en bestyrelse med potentielle interessekonflikter ikke stilles til ansvar?
- og en kommune ikke anerkender eller forholder sig til åbenlyse habilitetsspørgsmål?
Konklusion: Hvorfor gik det så galt?
Det gik galt, fordi ansvar ikke blev taget. Ledelsen prioriterede beskyttelse frem for handling. Bestyrelsen forholdt sig ikke til de reelle bekymringer. Og børn og forældre blev efterladt med problemerne.
Det var ikke én fejl – men et mønster. Forældrene henvendte sig gang på gang, med dokumentation, fakta og et ønske om dialog. Alligevel valgte skolens ledelse og bestyrelse tavshed, bortforklaringer og magtbeskyttelse.
Bestyrelsen optrådte som en forlængelse af ledelsen – i stedet for som en uafhængig og ansvarlig kontrolinstans. De reagerede ikke på formelle klager, henviste til processer frem for substans og valgte tavshed, selv når dokumentationen var alvorlig. Dermed blev ledelsen ikke mødt med korrektion – men med beskyttelse.
Når voksne med ansvar nægter at lytte, handle eller indrømme fejl – er det ikke blot et ledelsessvigt. Det er et grundlæggende svigt af børnene og deres ret til tryghed og undervisning.
Denne sag viser, hvad der sker, når gennemsigtighed mangler, og kritik besvares med kontrol – i stedet for handling. Når en skole hellere vil beskytte sit image end sine elever, går det galt.
“Når ingen holder øje, vokser ansvarsfriheden. Når nogen siger det højt, begynder forandringen.”
📁 Har du brug for overblik over klagen og dokumenterne?
👉 Gå til STUK-siden med alle mapperne