📌 UNDERRETNINGERNE – BEKYMRING ELLER GENGÆLDELSE?
Den 25. april 2025 – over en måned efter at børnene var udmeldt af skolen – indsendte skoleleder Tina Waskiw Rasmussen underretninger til Greve Kommune. Pigerne havde da gået på skolen siden november 2022, drengen siden maj 2023. Hvis bekymringen havde været reel, havde der været utallige muligheder for at handle længe før. At underretningerne først blev sendt over en måned efter udmeldelsen – og først efter et konfliktfyldt forløb – efterlader et andet indtryk: At det handlede mere om gengældelse end om omsorg.
Underretningerne blev sendt uden børneinddragelse – og de indeholder påstande om forældrene, der ikke relaterer sig til børnenes aktuelle trivsel.
Ifølge Barnets Lov §§ 47-48 skal børn inddrages i sager, der handler om dem. Og ifølge § 133 skal underretninger ske straks ved bekymring, ikke flere uger senere. Alligevel blev underretningerne først sendt, da forældrene havde valgt at udmelde børnene og afslå et tilbud om “eskorteret farvel” – som i sig selv var usædvanligt. Dermed synes skolen at bruge underretningerne som et efterspil snarere end som en ansvarlig bekymringsreaktion.
- Hvorfor blev der ikke handlet tidligere?
- Hvorfor blev børnene ikke hørt?
- Og hvorfor fremgår det ikke, at børnene allerede var udmeldt?
Man kan jo spørge sig selv: Handler det om børns tarv – eller skolelederens forsøg på at beskytte sig selv?
Ifølge Straffeloven § 152 kan det være strafbart, hvis en person med offentlig hverv uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, de har fået kendskab til gennem deres stilling. Det gælder især oplysninger om børn, sundhed, familieforhold og personlige forhold. Når en skoleleder sender en underretning, der rummer vurderinger og oplysninger, som ikke handler om børnenes trivsel, men om forældrene – uden barnets stemme og uden aktuelle observationer – kan det potentielt være i strid med denne paragraf.
Ifølge Straffeloven § 267 kan det også være strafbart at fremsætte ærekrænkende udtalelser om andre – især hvis udtalelserne fremsættes skriftligt og over for myndigheder uden grundlag. Når en underretning bruges til at så tvivl om en forælders integritet uden dokumentation og uden barnets perspektiv, kan det potentielt være en overtrædelse af denne bestemmelse.
🎓 Når værdigrundlag og praksis ikke stemmer overens
På Jersie Lilleskoles hjemmeside fremhæves rummelighed, børns trivsel og anerkendende menneskesyn som centrale værdier. Der loves plads til alle børn – uanset baggrund – og fokus på både tryghed, udvikling og fællesskab.
I praksis blev to børn presset ud, efter at forældrene – helt legitimt – stillede spørgsmål til undervisning og personaleforhold. Det står i direkte kontrast til skolens løfte om åbenhed, trivsel og respekt for børns stemme.
Forældrene havde tidligere forsøgt at tage børnene ud, men børnene ønskede at blive, på grund af deres klassekammerater. Det var skolelederen Tina Waskiw Rasmussen, der traf beslutningen om at udmelde børnene, med henvisning til en § 4a-procedure. I praksis betød det, at børnene blev afskåret fra både en værdig afslutning og muligheden for at fortsætte sammen med deres klassekammerater.
Citatet herunder taler for sig selv og afslører, at beslutningen ikke handlede om børnene, men om moren. Det blev altså et voksensammenstød, hvor børnene bar konsekvensen.
– Skolelederens formulering i underretningen
Skolelederen blev på et tidspunkt orienteret om, at drengen – som på det tidspunkt var omkring 9 eller 10 år – i én eller to situationer havde kaldt sin mor et grimt ord. Dette blev, uden nuancer, kontekst eller drengens perspektiv, gentaget i underretningen som noget væsentligt. Men drengen var et barn i udvikling. At sætte ord på følelser og lære, hvad man kan og ikke kan sige, er en naturlig del af det at vokse op – og noget børn skal støttes i, ikke straffes for. Det er særligt bemærkelsesværdigt, når man ved, at andre elever på skolen har udvist adfærd som at slå med kæppe, tage kvælertag, ruer andre med en saks og tale groft – uden at det har ført til underretninger. Alligevel blev netop denne ene episode med en yngre dreng fremhævet som noget centralt i underretningen. Det rejser spørgsmålet: Var formålet reelt at beskytte barnet – eller at miskreditere forældrene?
Underretningerne fremstår som næsten identiske og blev indsendt over en måned efter udmeldelsen. Ingen af børnene blev hørt. Reelt fremstår underretningerne som en reaktion mod forældrene – forklædt som bekymring og omsorg for børnene.
Når børns trivsel fremhæves i skolens værdigrundlag, men børnene udelukkes, ignoreres og bruges som led i en voksenkonflikt – mister ordene deres værdi. Hvad skal man så som forælder tro på?🎭 Når virkeligheden afslører forskellen:
Skolen lover rummelighed – men udelukker børn, når forældrene siger fra. Den siger, den sætter børnene først – men straffer dem for de voksnes ord. Det er ikke omsorg. Det er magtmisbrug forklædt som bekymring.
Når en skole vælger at bruge underretninger som en forlængelse af en voksenkonflikt – i stedet for at beskytte børnene – svigter den ikke kun børnene, men selve formålet med loven.