🎭 Konsekvenser af uindfriede værdier

Expectation vs. Reality

🎭 Konsekvenser af uindfriede værdier

“Når virkeligheden bag en værdiplakat er fortielse, svigt og udskamning – så bliver værdierne ikke bare tomme ord. De bliver en del af problemet.”

Det her lover Jersie Lilleskole – og det her oplevede vi.

Værdiløfte:
“Vi tager udgangspunkt i et anerkendende menneskesyn.”
Virkelighed:
Forældre, der stillede spørgsmål, blev udskammet. To børn blev indkaldt til §4a-høring – uden skriftlige advarsler og uden børnefaglig vurdering.

(§1 i Forvaltningsloven – om saglighed og borgernes retssikkerhed)
Værdiløfte:
“Vi tager hensyn til det enkelte barns potentiale og måde at lære på.”
Virkelighed:
Hele fagområder udeblev: Ingen undervisning i fx fysik/kemi, geografi og biologi. Ifølge censor var 9. klasse ikke forberedt til afgangsprøverne – og flere elever havde aldrig modtaget undervisning i fagene.

(Brud på undervisningspligten, jf. Friskolelovens §1 og Bekendtgørelse om tilsyn §3)

📎 Læs censorens indberetning her

Værdiløfte:
“Vi er en skole med plads til alle børn – uanset social baggrund.”
Virkelighed:
Familier, der stillede kritiske spørgsmål, blev mødt med udelukkelse – ikke rummelighed. I stedet for dialog blev to børn indkaldt til en §4a-høring. Ledelsen kommunikerede kun sporadisk – og lyttede reelt ikke. Samarbejdet blev afsluttet oppefra, uden at forældrene havde mulighed for reel inddragelse.

(Uforholdsmæssig indgriben, strider mod princippet om proportionalitet i børns skoleforløb)
Værdiløfte:
“Du udvikler høje faglige kompetencer i ambitiøse læringsfællesskaber.”
Virkelighed:
Undervisningen manglede både planlægning og progression. Ingen årsplaner. Ingen faglig opfølgning. En ekstern censor måtte indberette både lærer og skole. Elever gik til eksamen – uden den nødvendige undervisning.

(Undervisningsministeriets bekendtgørelse om prøveforberedelse og læringsmål)

Skolens værdier og citater er taget direkte fra Jersie Lilleskoles officielle hjemmeside, som den så ud i 2025. Se screenshots her.

“Et logo med FREMTID forpligter. Men på Jersie Lilleskole blev elever sendt til eksamen – uden undervisning.”

🔗 Hjælp med at dele viden

Når virkelighed og værdier ikke stemmer overens, har forældre og offentlighed krav på at vide det. Del siden og bidrag til en vigtig samtale om ansvar, tillid og børn.

Facebook Instagram E-mail